Maribo Jazz-festival begyndte i starten af 90’erne at lave plakat konkurrencer om årets jazzplakat. Alle der havde interesse kunne indsende deres forslag. Vinder forslaget skulle både bruges til forside på jazz-programs hæftet og på en T-shirt.
Da mine bud ikke slog igennem efter et par års forsøg, mente jeg det var synd at de skulle gå til spilde, så i 2005 lavede jeg primært T-shirts til os selv(mig, kæresten og mine forældre). Det blev så en tradition lige siden.
Desværre har jeg ingen dato på udkastet her til venstre, men det er et af de første udkast. Dog kom den ikke på nogen T-shirt, men motivet blev ikke så dårligt synes jeg.
Her er det første motiv som blev vores families pendant til de offentlige T-shirts.
Herunder ses den skitse som motivet er lavet ud fra. Egentlig skulle det have været rentegnet, men jeg syntes skitsen var så udtryksfuld at jeg uden mange rettelser brugte selve skitsen til motivet.
Efter at have lavet et mere råt look i 2005, så ville jeg dette år gå helt over i den modsatte grøft. Det blev så et design med mere rette linier og lidt flere effekter. Resultatet blev lidt mere stilfuldt og måske næsten for pænt, selv om jeg har forsøgt at bryde det stive look med nogen “bobler”.
I år 2007 havde festivalen 20 års jubilæum. Nu ville jeg prøve noget mere abstrakt eller rent grafisk form. Så var det indtil videre første og eneste gang jeg lavede et jazz-motiv uden nogen personer på.
Her søgte jeg lidt tilbage til det enkle look. Den referer lidt til det rå motiv fra 2005 og med boblerne ud af trækbasunen trækker den også linier tilbage til den fra 2006.
Detaljen med boblerne vil vise sig at dukke op igen senere.
Her går de tidligere omtalte bobler igen, men denne gang nok mere gennemført end tidligere. På vores færdige T-shirts var baggrunden hvid, men denne blå var sendte til en af deres årlige plakatkonkurrencer.
Af en eller anden grund tabte den til dette motiv herunder.
Dette kom til at vise sig at blive et af de mest komplicerede jazz-motiver jeg fik lavet. Der var mange elementer som skulle passe sammen. Benene var fra et motiv og deres overkroppe fra et andet motiv, samt sangerinden var fra et helt 3. sted. Om det var for meget ved jeg ikke, men det lykkedes mig at få Maribo Domkirke med.
Inspirationen kom fra en gammel cirkus plakat, som jeg længe havde haft i tankerne om jeg kunne lave noget tilsvarende, da jeg syntes det var godt lavet.
Igen ville jeg væk fra det pæne look som jeg var endt i da jeg lavede motivet i 2010. Så ville jeg lave et der var nemmere at lave end det fra 2010, som havde taget lang tid at lave. Så vil jeg så vidt det er muligt undgå at gentage mig selv fra år til år og komme op med noget helt nyt.
Nu havde jazz-festivalen 25 års jubilæum. Her var jeg igen gået over til de mange farver.
Da det kunne blive lidt for “pænt”, så tilføjede jeg nogen malerklatter også for at give det mere dynamik. En kontrast til de markante bogstaver i teksten.
Atter søgte jeg tilbage til det rå look, men nu var jeg lidt træt af at altid at lave noget i mange farver, så nu ville jeg prøve noget nyt. Det blev så kortet ned til kun 2 farver. Jeg forsøgte også at give det et mere moderne look. Samtidigt ville jeg bruge et andet motiv end en der ofte står og spiller et form blæse-instrument. Det endte med en der spiller bas.
Med motivet for 2014 gik jeg tilbage til det enkle look, dog med det tvist at motivet også skulle kunne ses på lang afstand.
Her er jeg atter tilbage i det rå look. Jeg kan godt lide at veksle mellem det “pæne” og det mere ujævne design.
Tidligere havde jeg jo skiftet mellem det “pæne” og det mere grove look, men dette år fortsatte jeg i det grove design fra året før, men denne gang blev det kogt længere ned i sin enkelthed.
Dette års motiv blev en blanding af det “pæne” og det mere rå udseende. Figuren er lavet efter en ler figur, som i sin tid blev lavet af min nu afdøde svigerfar.
Ler figuren endte med at få navnet “To Banditter Som Danser Boogie Woogie”.
Indtil videre det sidste jazz-motiv. Herover er det officielle motiv, som kun er med fordi, at uden at have set det motiv da jeg lavede mit, kom de til at minde meget om hinanden.