Familien Knold er måske ikke en af mine bedste striber jeg har lavet, men da jeg fandt den i mine gemmer og har valgt at vise et par eksempler fra den er det fordi jeg opdagede at det faktisk var den første tegneserie stribe jeg havde sendt ind til en tegneserie konkurrence. Når jeg kigger den igennem er der nogle egne idéer imellem, men ellers er der idéer taget fra Garfield, Hagar, Mads & Misse og en tegner der mest er kendt for at lave striber eller vittighedstegninger til MAD, nemlig Sergio Aragonés.
Konkurrencen var udskrevet i 1984, hvilket vil sige at jeg lavede striberne som 11 årig. Vinderen det år blev i bakspejlet velfortjent vundet af Nikoline Werdelin med striberne Café, som efterfølgende går i Politiken. En del år senere skulle det vise sig at det skulle gå lidt bedre med mit materiale som jeg sender til diverse tegneseriekonkurrencer.
Når jeg ser på dem nu, kan jeg godt se at linjerne er blevet noget skæve og tekstningen kunne havde været bedre. Jeg har dog forsøgt at finde min egen stil. De striber jeg har fundet som eksempel mener jeg er lavet ud fra egne idéer og et af dem som jeg “huggede” andet steds fra.