Jazzplakater

Som dette plakat/T-shirt motiv og alle de efterfølgende så er de alle lavet på hvid baggrund, fordi vi af tekniske grunde kun kunne få det trykt på hvide T-shirts.

Her er det første motiv som blev vores families pendant til de offentlige T-shirts. Skulle jeg selv fremhæve en god detalje, så var det da jeg med en saxofon fik både lavet o’et i Maribo og j’et i Jazz til at hænge sammen. 

Herunder ses den skitse som motivet er lavet ud fra. Egentlig skulle det have været rentegnet, men jeg syntes skitsen var så udtryksfuld at jeg uden mange rettelser brugte selve skitsen til motivet.

Efter at have lavet et mere råt look i 2005, så ville jeg dette år gå helt over i den modsatte grøft. Det blev så et design med mere rette linier og lidt flere effekter. Resultatet blev lidt mere stilfuldt og måske næsten for pænt, selv om jeg har forsøgt at bryde det stive look med nogen “bobler”.

I år 2007 havde festivalen 20 års jubilæum. Nu ville jeg prøve noget mere abstrakt eller rent grafisk form. Så var det indtil videre første og eneste gang jeg lavede et jazz-motiv uden nogen personer på.

Søgte her tilbage til det enkle look. Den referer lidt til det rå motiv fra 2005 og med boblerne ud af trækbasunen trækker den også linier tilbage til den fra 2006.

Detaljen med boblerne vil vise sig at dukke op igen senere.

Her går de tidligere omtalte bobler igen, men denne gang nok mere gennemført end tidligere. På vores færdige T-shirts var baggrunden hvid, men denne blå var sendte til en af deres årlige plakatkonkurrencer.

Af en eller anden grund tabte den til dette motiv herunder, som blev det det offentlige motiv til henholdsvis T-shirt og program.

Dette kom til at vise sig at blive et af de mest komplicerede jazz-motiver jeg fik lavet. Der var mange elementer som skulle passe sammen. Benene var fra et motiv og deres overkroppe fra et andet motiv, samt sangerinden var fra et helt 3. sted. Om det var for meget ved jeg ikke, men det lykkedes mig at få Maribo Domkirke med.

Herunder ses et udsnit af det billede jeg i lang tid gerne ville bruge i sammenhæng med en jazz-plakat, men de originale mænds overkroppe passede ikke rigtig til emnet. Idéen med benene synes jeg var genial.

Igen ville jeg væk fra det pæne look som jeg var endt i da jeg lavede motivet i 2010. Så jeg mere eller mindre vender 180 grader fra år til år.

Nu havde jazz-festivalen 25 års jubilæum. Her gik jeg igen gået over til de mange farver. 

Da det kunne blive lidt for “pænt”, så tilføjede jeg nogen malerklatter også for at give det mere dynamik. En kontrast til de markante bogstaver i teksten.

Tilbage til det rå look, samt at jeg forsøgte at skære ned i de mange farver. Det blev så kortet ned til kun 2 farver. Så ville jeg bruge et andet motiv end en der ofte står og spiller et form blæse-instrument. Det endte med en der spiller bas.

Tilbage til det enkle design, dog med det tvist at motivet også skulle kunne ses på lang afstand.

Atter tilbage i det rå look.

Tidligere havde jeg jo skiftet mellem det “pæne” og det mere rå look, men dette år fortsatte jeg i det rå/skitse agtige design fra året før, men  enkelt.

Dette års motiv blev en blanding af det “pæne” og det mere rå udseende.  Figuren er rentegnet efter en figur af ler, som i sin tid blev lavet af min afdøde svigerfar. Ler figuren endte med at få navnet “To Banditter Som Danser Boogie Woogie”.

Med motivet for 2018, så lykkes det mig at kombinere det rå look med det farverige, men også få plads til det enkle design.

Det var så en tilfældighed, at mit motiv kom til at minde om det officielle motiv.