Grunden til at figurerne Stupid & Silly optræder her på siden om Sam Small , er at de blev en slags forløber for hvad der fremover ville komme. De blev skabt omkring 1992 og var nogen figurer jeg for alvor begyndte at dukke op her og der. Dog kom der aldrig nogen rigtige striber ud af dem.
Kort efter samme år kom Sam Small så til verden mens jeg gik på den grafiske linje på Storstrøms Seminariet i Nykøbing F.. Selv om det ikke ses, så er der en usynlig forbindelse mellem de 2 striber.
Sam Small var de første tegneserie striber jeg selv troede så meget på, at jeg sendte kopier af den til forskellige forlag. Desværre fik den afslag fordi den i format fyldte for meget. Da den samtidig var stum, så ville den være hurtigt læst. Alligevel kunne jeg fornemme at jeg var på rette vej, selv om jeg havde ramt lidt ved siden af.
Striberne handler i al sin enkelthed om den meget uheldige Sam, som er uheldig uanset hvad han laver. Selv hvis han bare står stille, “opsøger” uheldet ham. Hen ad vejen udviklede der sig et lille persongalleri omkring Sam. Bl.a. Holly Helene og hans hund Daft Dog. Det var planen at figurerne Elmer Eat og Bill But skulle komme med, men p.g.a. afslagene fra diverse forlag forblev de i skitseskuffen. Sidste nævnte var vist min udgave af den dumme Fjotte fra Basserne.
Fordi de enkelte striber er så lange, så blev der kun plads til en som eksempel. Så set i bakspejlet måtte jeg give forlagene ret.