Skip to content

Ligesom med Sam Small, så startede mine striber om Norman også et helt andet sted. Navnet var godt nok det samme, men figuren undergik en stor forandring til det endelige resultat.

Først ville jeg bare lave en figur som var hurtigt at tegne, men på sigt lignede han alligevel for meget en fugl. Samt jeg syntes at jeg hurtigt løb tør for idéer med ham, så han forblev kun som skitser. I modsætning til den anden Norman, så havde denne et job, han var nemlig dørsælger.

 

Ligesom Sam Small var skelsættende m.h.t. at lave tegneserier mere seriøst, så er Norman også skelsættende på flere punkter. For det første var det en stribe der udelukkende er rentegnet på computeren. Så var den også den første som gjorde sig bemærket uden for skrivebordsskuffen (se herover) og så endda i udlandet.

Norman handler i al sin enkelthed om Norman som bor på en sten og så var tanken om at derudfra kunne ALT ske. Lige fra leg med selve tegneseriemediet, filosoferende og til andre fjollerier. Kort efter ankom hans første ven Frøen som er den klogeste af de 3. Senere kom nemlig den dumme Tigergrisen til.

En pudsig detalje jeg først selv opdagede et par år senere var den lighed Norman havde med Sam Small. Små mænd med store næser.

Nu springer vi en smule frem i tiden. Vi befinder os nu i 2001. I løbet af 2000 havde The Arcticcomics Center i Finland udskrevet en tegneserie konkurrence inden for forskellige genrer. Hovedreglen var at ens striber ikke måtte havde været offentliggjort. Dog havde jeg en masse færdige striber klar med Norman, men intet af det havde set dagens lys endnu.

Derfor tænkte at det var værd at prøve. Desværre vandt den ikke i sin kategori, men i det hæfte jeg fik tilsendt et par måneder senere, kunne jeg se at den havde været blandt finallisterne i stribe-kategorien. På det tidspunkt boede jeg stadig i Maribo på Lolland.

Norman gennem tiderne. Med 2004 udgaven har jeg ikke lavet nogen striber med, så det ved design forslaget.

Til slut, den første Norman stribe side om side med den nye og opdaterede version.